Lørdag blev lidt en transportdag.

28 minutters pause virker måske i overkanten vil nogen mene, men der skal jo også hældes benzin på dyret, det tager nogle minutter hver gang. Desuden er den ret forslugen når man kører over 110km/t. I Norge kunne jeg få den op på 25km/l , på vej hjem over Sverige sidste dag blev det 16,1 , noget af en forskel.
Når man skal køre langt på MC, er det vigtigt man ikke skal på toilet, da det er ret bøvlet med en køredragt/rygskjold etc. På turen hjem havde jeg ikke et eneste toiletstop. Teknikken går i alt sin enkelthed ud på ikke at indtage føde/væske under turen. Man starter med et meget lille morgenmåltid med masser af væske og kaffe, så er man godt hydreret til dagen. På et tidspunkt kan maven begynde at rumle lidt, typisk efter 6-8 timers kørsel. Her er det vigtigt man ikke giver efter og spiser, men i stedet for nipper lidt til en medbragt bolle fra morgenmaden.

Og så kan man gå amok i buffe om aftenen. Det lader til at man så hverken skal tisse eller stort fra 9 morgen til midnat med den kur. 10 dage af sådan en lur har givet 4-5kg vægttab. 🙂
På den tankstation hvor jeg “nød” min bolle, fik jeg også fordet denne lille fætter.
